Mit navn er Gitte, øjnene er grå/grønne og håret er leverpostej med grå hår hist og her, men det afhjælper jeg med lyse striber hos frisøren.
Jeg er født i Horsens, der levede jeg de første 9 år af mit liv sammen med min mor. Derefter flyttede vi til Aalborg og familien blev større. Jeg boede i Aalborg til jeg var 23 år.
Så fandt jeg min mand Kent, vi boede i lejlighed det første år, hvorefter vi købte en gård ved Tisted (Nord for Hadsund) – der fik vi 2 dejlige piger Ann-Katrine ‘90 og Cecilie ‘93. Siden hen flyttede vi til Arden, var lige omkring Rold i nogle år - det vil sige 6 år, men fandt så drømmehuset
i udkanten af Arden by, med Rold skov i baghaven. Der bor vi så nu på den 6. år og det er bare dejligt. Stor have med egen lille sø, hvor vi har åkander og en masse levende gravl (insekter),
men det er spændende og sidde dernede, kigge på alt der lever i vandet og over.
Jeg er blev uddannet kontorassistent i 2002 med økonomi som hovedfag, der før havde jeg arbejdet med elektronik – har været med til at lave mobiltelefoner, men der skulle prøves noget nyt, så jeg gik på handelskole og fik min eksamen og en læreplads efter langtids søgen. Der er jeg endnu og er glad for at være der. Jeg har været der i 7½ år og synes jeg trænger til luft forandring. Jeg stopper den 31. oktober og starter et nyt arbejde den 1. november, hvor jeg skal lave løn til både timelønnede og funktionær. Det glæder jeg mig til, prøve noget nyt og få noget mere viden. Jeg er og bliver altid videbegærlig, det er sommertider hårdt, men jeg synes selv det giver ens arbejde mere kraft hvis der er mulighed for at udvikle sig.
Så starter endnu et nyt kapitel i mit liv, nyt arbejde, det bliver spændende. Jeg har virkelig lært noget det sidste år, anderledes lønprogram, men jeg synes jeg har fået noget nyt med mig, så jeg glæder mig til endnu flere nye tiltag i min viden omkring lønprogrammer. Så længe jeg synes det er sjovt er det jo ikke så galt.





Sikke et dejligt hus.
Tak, vi er også glade for at bo her